Hvis jeg turde, ville jeg tage en lille sejrsdans i stuen. Men det skal jeg ikke nyde noget af. Af skade bliver man klog… Dans eller ej, jeg har lige haft en stor sejr. Her mere end fire uger efter jeg kom til skade med knæet, har jeg været ude at gå en tur. En tur jeg har gået hundredvis af gange før, men denne tur var nu noget særligt. Foran ligger et meget stort genoptræningsarbejde og skal jeg være ærlig, så har jeg faktisk ikke kræfterne til det. Men hvad fanden skal jeg gøre??? Man får ikke større byrder end ens skuldre kan bære. En fantastisk sætning, jeg har hørt adskillige gange de seneste par år. What a load of bullshit! Man kan faktisk godt nå en øvre grænse… Og min er nået for længst.
Udover det smertehelvede et genoptræningsforløb følger med sig, så skal jeg endnu en gang se til, mens alle andre lever og jeg kan blot kigge på og lytte til alle de dejlige historier. Alt hvad jeg gerne vil, er ikke muligt lige nu. Havkajak - no go. Trekking - no go. Svømning - no go. Løb - no go. Hmmm…. Hvad kan jeg så? Ja, kigger man på, hvad jeg lige har skrevet, så fejler evnen til god, gedigen brok i hvert fald ingenting :-)
