I min iver efter at
jagte min ny(gen)fundne idé om ikke at være så røvkedelig, fik jeg den geniale
idé at finde mine skinny jeans frem i weekenden.
Nuvel… Muffintoppen
er der stadig - du ved den der delle, der bliver skubbet ud over kanten af
bukselinningen, når man presser sig ned i lidt for små bukser - men pyt, tænkte
jeg. En løs bluse kunne nok skjule det meste af bildækket.
Og så på med de høje
støvler. Man får nemlig sådan en flot holdning - og bagdel, når man får en hæl
på.
Godt tilfreds med
mig selv fik jeg så idéen, som jeg skulle have ladet blive i skuffen. Jeg
skulle da have et billede af min smukke bagdel i de der bukser. Nu var jeg jo
blevet hævet op over jorden på hæle og alting…
Adskillige forsøg på
at fange det perfekte billede i spejlet senere, kunne jeg konstatere, at det
var en rigtig dårlig idé. Jeg lider jo af decideret nedsunket røv. Ahhhmen… Jeg
blev sgu helt trist.
Alle beviser på
nedsunkne baller blev slettet fra telefonen, og jeg sidder nu og tænker, at det
nu nok var lyset, det var galt med. Eller vinklen 😉
Jeg føler mig i
hvert fald megasexy, når jeg stavrer rundt herhjemme i mine stramme jeans og
mine høje hæle. Og så kan jeg jo glæde mig over, at jeg ikke har øjne i nakken 😀
