Der er mange, der har spurgt til detaljerne omkring sygdommen og behandlingen, så denne blog handler om alt det kedelige... Så er du advaret. Det er kedelig læsning; men tro mig! Det er også ret kedeligt at fortælle det samme 30 gange :-) Og livet rummer da heldigvis andet end sygdom, ikk?! Der er masser af andre emner, vi kan drøfte, når vi mødes...
Den type brystkræft, som jeg er blevet ramt af hedder duktal "et-eller-andet" brystkræft. Det er den mest almindelige form og som jeg har forstået det, stammer den fra mælkekanalerne (der er noget med at "dukt" betyder kanal - tænk på en via-dukt eller en aqua-dukt). "Kræfttypen" er middel-aggressiv.
Selve svulsten var 2,5 cm i diameter. En ordentlig fætter. Lægen, som opererede mig, forklarede os, at når en svulst af denne type er omkring 2 cm i diameter, så er den sandsynligvis blevet dannet for 3-5 år siden!!! Tænk engang, at jeg ikke har opdaget den tidligere. I den periode har jeg jo taget 15-20 kg på og jeg har da en svag erindring om, at min barm havde en - lad os bare kalde det en overskuelig størrelse, inden jeg tog på.
Om det var den samme type, som min mor blev ramt af, da hun var 37 år, ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om det er arveligt. Det skal måske undersøges på et senere tidspunkt; men lige nu gælder det om at blive kureret... Til info kan jeg fortælle, at min mor gudskelov blev kureret og at hun ikke havde nogen tilbagefald - og ikke mindst, at hun heldigvis lever i bedste velgående. Jeg har godt nok fået en fornyet respekt for hende. Det var en barsk omgang hun var igennem dengang i 1981. Hun fik ligeud at vide, at man trak lod om behandlingen, da man ikke vidste, hvad der virkede bedst på hvem. Det var i kemoterapiens tidlige begyndelse...
Nå, men behandlingen i dag er gudskelov lidt mere målrettet. Først fjerner man alt, hvad man kan med operation(er). Har man - som jeg - fået en brystbevarende operation, skal man have stråler. Sandsynligvis 25 gange, fordelt på alle hverdage i 5 uger. Strålerne kan give nogle hudgener og andre ubehageligheder; men det er ikke dem, man bliver knokkelsyg af og det heller ikke dem, der gør, at man muligvis mister håret, som iøvrigt vokser ud igen.
Før vi kan gå i gang med strålebehandlingen, skal jeg dog igennem et forløb med kemoterapi. Det bliver sandsynligvis 6 gange med 3 ugers interval. Jeg ved ikke ret meget om, hvad der skal foregå, fordi jeg for første gang i mit liv, har valgt ikke at opsøge information. Jeg har dog en formodning om, at det er noget med noget drop, at det er noget giftigt stads og at jeg meget gerne ville have været foruden. Pga af unge min alder (40 år) skal jeg have det.
Den første operation var som sagt en brystbevarende operation, hvor de også fjernede 4 skildvagtlymfer fra armhulen. Det er de lymfekirtler, der møder brystvæsken først. Under operationen blev svulsten, lymfekirtlerne og det omkringliggende væv analyseret. Operationsstuen fik besked på, at det umiddelbart så fint ud, så jeg slap lidt billigt. Af alle scenarier var mit det bedste. De kunne have fjernet alle lymfer og hele brystet...
Efterfølgende blev det bortopererede næranalyseret. Den gode nyhed er, at de ikke fandt noget i brystet. Den lidt mere trælse nyhed er, at de fandt mikro-metastaser i én af lymfekirtlerne. Dvs. at jeg skal opereres igen. Ved den næste operation fjerner de alle lymfekirtlerne i et område. Derefter skal vi igen vente 10-14 dage før vi får besked på, om de har fundet mere ved analysen. Har de det, er det afgørende for efterbehandlingen (sådan som jeg har forstået det). Jeg tror ikke, at de skal operere mere... Men hvis de finder noget i de bortopererede lymfer og det omkringliggende væv, så skal jeg have en anden type strålebehandling, som stråler igennem kroppen i området. Ellers kan jeg "nøjes" med snitbestråling omkring operationsarret. Lægerne bliver hele tiden dygtigere. Havde det været for 10 år siden, var jeg blevet sendt hjem i fredags med beskeden om, at der ikke var noget i lymferne, fordi man dengang slet ikke havde muligheden for at opdage sådanne mikro-metastaser...
Både strålebehandling og kemoterapi foregår i Næstved og selvom det lyder mærkeligt, så glæder jeg mig til at komme i gang. Lad os komme igang, så vi kan få det overstået!
Om forløbet kan jeg sige, at jeg hele tiden har været i gode hænder. Fra jeg trådte ind ad døren hos min egen læge til i dag. Det kan godt være, at Ringsted Sygehus udefra ser nedslidt ud - og det gør det faktisk også indvendigt; men man bliver mødt med en hjertevarme og medmenneskelighed, som er sjælden. Hele vejen igennem bliver man behandlet med værdighed. Og så er de dybt professionelle. Hatten af for dem!
Og hatten af for Sten. Jeg ved godt, at det må være rædselsfuldt at stå på sidelinjen; men han er en fantastisk støtte. Vi har altid været gode til at grine sammen - og det har vi tænkt os at blive ved med.
