Jeg har gjort noget virkelig dumt…

I min iver efter at jagte min ny(gen)fundne idé om ikke at være så røvkedelig, fik jeg den geniale idé at finde mine skinny jeans frem i weekenden.

Nuvel… Muffintoppen er der stadig - du ved den der delle, der bliver skubbet ud over kanten af bukselinningen, når man presser sig ned i lidt for små bukser - men pyt, tænkte jeg. En løs bluse kunne nok skjule det meste af bildækket.

Og så på med de høje støvler. Man får nemlig sådan en flot holdning - og bagdel, når man får en hæl på.

Godt tilfreds med mig selv fik jeg så idéen, som jeg skulle have ladet blive i skuffen. Jeg skulle da have et billede af min smukke bagdel i de der bukser. Nu var jeg jo blevet hævet op over jorden på hæle og alting…

Adskillige forsøg på at fange det perfekte billede i spejlet senere, kunne jeg konstatere, at det var en rigtig dårlig idé. Jeg lider jo af decideret nedsunket røv. Ahhhmen… Jeg blev sgu helt trist.

Alle beviser på nedsunkne baller blev slettet fra telefonen, og jeg sidder nu og tænker, at det nu nok var lyset, det var galt med. Eller vinklen 😉

Jeg føler mig i hvert fald megasexy, når jeg stavrer rundt herhjemme i mine stramme jeans og mine høje hæle. Og så kan jeg jo glæde mig over, at jeg ikke har øjne i nakken 😀

Why I do what I do…

Man skal jo starte et sted. Og jeg starter så midt i det hele… Altså midt i fortællingen om why I do what I do.

For ca. halvandet år siden påbegyndte jeg en uddannelse til komplementær hormonterapeut. Og hvad i alverden er det? spørger du muligvis - helt berettiget.

Komplementær hormonterapi er en alternativ behandlingsform baseret på Functional Medicine. Jeg har en fin mappe fra studiet, hvorpå der står ”Komplementær Hormonterapi – hvor holistisk tankegang møder moderne videnskab”. Og det er egentlig meget rammende. Holistisk betyder ”helhed”, altså at krop, psyke og sjæl hænger sammen. Og det er IKKE langhåret! Det er ikke hokus-pokus; men baserer sig på gode, videnskabelige discipliner såsom anatomi, cellelære og biokemi. Og meget af det er fucking svært 😊

Jeg er jo en haj til excel og er allerbedst, når jeg skal regne den ud og afslutningsvis kan sætte to streger under facit. Det kan man ikke altid, når man har med mennesker at gøre. Men hold kæft, hvor er det mindblowing spændende!

Og jeg elsker begge dele. Altså både opgaverne i regnskabsafdelingen og detektivarbejdet med at hjælpe mennesker til at få det bedre. Og det er netop sådan, jeg har sammensat mit liv. Knold i nakken by day og Sherlock Holmes-hat og lup by night – i overført betydning, naturligvis 😊

Hvis jeg kort skulle ridse op, hvordan de seneste 10-15 år har været, ville det blive en lang klagesang. Og det er ikke mit budskab. Jeg skriver bare tingene som de er.  At det til tider har været noget ynk, er bare et faktum.

I forbindelse med min uddannelse lærer jeg, hvad man selv kan gøre – evt. med hjælp fra en behandler – hvis man f.eks. battler med uhensigtsmæssige, hormonelle ubalancer. Man kan f.eks. gøre rigtig meget for at holde østrogen i skak. Østrogen er skurken når det kommer til hormonfølsomme kræfttyper. Men ikke al østrogen er skidt. Emnet er meget komplekst og jeg kommer ikke til at beskrive behandlingsprotokoller her. Fordi vi er allesammen forskellige. Der findes ikke ”one fits all”; men derimod patientcentreret ernæring. Dét, jeg beskriver herinde på min blog, er min vej. Dog findes der nogle generelle ting, som jeg gerne øser ud af.

Vigtige emner til bedre helbred er f.eks.:   

• Hvorfor søvn er så vigtigt – og hvor meget har man brug for
• Stress – en dræber! Både i bogstavelig forstand, men også i forhold til relationer og livskvalitet
• Anti-inflammatorisk kost – hvad og hvorfor?
• Motion – hvorfor man skal orke at lette bagdelen 😊

Og meget, meget mere...

Der er nok at tage fat på. Nu er jeg i gang… så stay tuned 😊

/Helle