Dette indlæg skriver
jeg, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være…
Jeg har nu været
medlem af Klub Brystkræft i ca. 2½ år. Og jeg har hele tiden været meget stolt
af, at ingen har forladt klubben på den ultimative måde, mens jeg har været
medlem. Altså ingen er døde...
I dag har jeg lige
hørt, at et af mine forbilleder ikke er blandt os længere.
Anne Melander kan
ses i denne lille film fra Brystgalla 2010… Jeg kender hende ikke personligt,
men jeg brød ud i spontan gråd, da jeg fik at vide, at hun er gået bort. Det
går nærmest over min forstand, at livet kan være så ubarmhjertigt
Anne Melander
kæmpede ikke blot for sit liv. Hun kæmpede også mod uretfærdighed. Med en mand
og 2 små børn, som pga. lægesjusk stod foran at blive enkemand og moderløse
kæmpede hun bravt mod systemet, som ville reducere erstatningen for
fejlbehandling af sundhedsvæsenet, fordi hun sandsynligvis ville dø indenfor
kort tid. Patientklageankenævnet valgte at anke Østre Landsrets kendelse.
Ankesagen begynder så vidt jeg erindrer den 29. maj i år. Det er meget
hurtigere end den slags ankesager normalt tager, men ikke hurtigt nok… Anne
nåede ikke at høre Højesterets kendelse...
Jeg håber, at
retfærdighed sker fyldest. Jeg håber, at de efterladte får medhold - IGEN.
Denne gang uden Anne. Når lægestanden laver en fejl (det kan ikke undgås), så
skal man ikke straffes dobbelt ved at et Patientklageankenævn nedsætter
erstatningen med begrundelsen: "Ja, der er begået fejl. Ja, patienten har
ret til erstatning. Og ja, erstatningsbeløbet reduceres, fordi lægefejlen er så
graverende, at patienten rent faktisk ender med at dø meget tidligere end hvis
sygdommen var blevet opdaget i
tide".
Mine tanker går til
Anne Melanders familie og alle der kendte hende.
Æret være Anne
Melanders minde
