Min krop er mit tempel... men hvem fanden har lukket djævlen ind????

Jeg har huset et monster... En rigtig grim satan! Jeg har med egne øjne set den på en scanning. Det virkede nærmest som om, den havde sin egen puls. En stor grim, sort klat på skærmen. Det er fuldstændig uvirkeligt at jeg kunne komme til at fejle "noget rigtigt". Mig! Jeg er jo ikke bleg for at gå til lægen; men at der rent faktisk skulle være noget galt med mig?! Det havde jeg sgu ikke regnet med.

Brystkræft hedder det. Bvadr!!!!! En læge sagde til mig, at jeg nu har fået den hårdeste arbejdsgiver, der findes. Sygdommen skal nok holde mig i gang de næste mange måneder.

Jeg opdagede en knude i brystet lørdag den 29. august. Mandag d. 31. august gik jeg til lægen. Tirsdag d. 1. september gennemgik jeg en mammografi, scanning, biopsi og røngten og jeg blev opereret d. 14. september.

Vi har i dag (25/9) været på sygehuset for at få svar på analyseresultaterne. Æv, æv, æv! Jeg skal igennem endnu en operation. Føj, hvor er jeg ikke ret god til det der med at komme mig ovenpå en operation. Det gør jo av...

Den nære fremtid byder på endnu en operation - og en rigtig grim én af slagsen... Derefter følger kemoterapi og stråler. Life is a bitch! Men kors, hvor jeg elsker hende...

Mit fokus har i den grad rykket sig. I august fejlede jeg ingenting - altså udover at jeg har været langtidssygemeldt med stress. I september faldt jeg ind under kategorien: kritisk sygdom. Crap!!!!!!!!!!!!

Ved godt, at det handler om at have en positiv indstilling. Men tro mig! Det er noget nemmere, når man er den, der giver de gode råd... Min indstilling fejler ikke noget og det er helt okay at sige "pis og lort" eller blot "jeg ved ikke, hvad jeg skal sige", men lov mig, at du ikke forbliver tavs, for det gør rigtig ondt. Var nede hos min frisør den anden dag for ligesom at være på forkant. Hun er meget trendy og har tidligere været stylist på Riget for kemopatienter, så jeg tænkte, at jeg lige ville give hende en forvarsel. Hvad skete der? Helle S. begyndte selvfølgelig at tude... Set udefra kan man selvfølgelig godt forstå det; men tro mig! Det var SÅ ydmygende for mig - og ufattelig synd for hende. Hun tog det dog i stiv arm. Jeanett og jeg har allerede tid hos hende inden Pink-koncerten i november. For damn!!!! Vi skal se godt ud - med eller uden hår :-)