Det er svært at være hudløst ærlig på bloggen uden at træde nogen over tæerne... Det er på ingen måde meningen at såre nogen. Jeg priser mig lykkelig for alle de dejlige mennesker, jeg har omkring mig. En kræftsygdom skiller for alvor fårene fra bukkene. Venner fra fortiden dukker op med den største selvfølgelighed. Lad mig takke for det, mens en tåre triller...
Og lad mig takke for dem, jeg regnede med, som stadig er her... Resten gider jeg ikke at beskæftige mig med.
Jeg har i dag været på besøg i Helvedes forgård: Onkologisk afd. på Næstved Sygehus. Det er dér, jeg skal i kemoterapi. Jeg befinder mig stadig kun i forgården. Jeg ved, hvad der venter; men døren bliver først åbnet til store H på torsdag, når jeg skal have den første gang kemo... Listen over bivirkninger er laaaaang. Jeg har besluttet, at jeg ikke VIL bekymre mig før det bliver tvingende nødvendigt. Suk... Én ting er jeg dog nødt til at forholde mig til. Sandsynligheden for at miste håret er rundt regnet 100%! Damn... Det vil sige, at jeg har lidt travlt nu. Jeg er nødt til at finde en god parykmager - og det i en vældig fart. Håret kan være borte om 1½ uge!!!!! Hvis du er i tvivl om, hvordan det føles, så prøv at forestille dig, at du sidder og indtaster "parykmager" og dennes telefonnr. i din telefonbog på din mobil... Skræmmende, ikk?!
hej Helle
SvarSletDet er helt surrealistisk at læse dit indlæg og jeg har egentligt ikke en masse at sige som du ikke har hørt før. Ved du er i en rigtig barsk periode lige nu og ønsker det bedste for dig.
De kærligste tanker til dig
Trine(gl. klassekammerat)