I aften spilles der lotto om 102 millioner gode danske kroner. Det er mange penge. Og chancerne for at vinde er meget dårlige… Men nogen skal jo vinde - på et eller andet tidspunkt. Så hvorfor ikke mig?
Da jeg stod i den lange kø her omkring fyraftenstid, havde jeg mange tanker. Fordi det var ikke det sædvanlige sted jeg havde tænkt mig at købe kuponen. Skulle jeg virkelig ende med at være en af de der historier om hende, der af omstændighederne blev tvunget til at købe sin lottokupon et andet sted? Eller skulle jeg bruge 15 minutter ekstra for at købe kuponen i den sædvanlige kiosk. Så ville jeg jo være hende den loyale, hvis jeg gik hen og vandt.
Mens jeg stod i køen - og den var l-a-n-g - gik der mange tanker igennem hovedet på mig. Foran mig stod to unge mænd. De valgte at gå, fordi det tog for lang tid. Ventetiden brugte jeg på at tænke endnu flere tanker. Hvis de stod af, så ville jeg jo nok i princippet få deres lynlotto. Måske det var meningen???? Eller også skulle jeg købe to kuponer? Det er store beslutninger.
Og hvad ville jeg egentlig bruge 102 millioner danske kroner til? Tja…. Rengøringshjælp, gartner til sommerhushaven, en kummefryser og tagbøjler til bilen så jeg kan fragte min havkajak til ønskede steder… Det er faktisk det eneste jeg mangler. Vandt jeg, ville jeg naturligvis forsøde tilværelsen for mine kære, give til velgørenhed og investere i sikre obligationer :-)
Men 102 millioner kroner! Det er jo vanvittigt… Håber at 100 personer hver vinder ca. 1 millioner kroner. Det ville sprede så meget glæde og ville være nemmere at håndtere for vinderne…
Men jeg stod altså også i kø af en anden grund. Min elskede mor kunne have haft bryllupsdag i dag. Så hun skulle selvfølgelig have blomster i dag. Med min meget savnede, afdøde far i tankerne fik hun en buket roser. Og hun blev glad. Hendes smil var faktisk 102 millioner danske kroner værd :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar