Sider

tirsdag den 14. februar 2017

Kram en ensom - vi sulter!

I dag er det Valentines Day 💋  og dét er jo en fantastisk dag. Hvis altså man har nogen at fejre det med. 

At man er i et parforhold er dog ikke ensbetydende med, at man automatisk bliver fejret.
Der findes en del mænd derude, som insisterer på ”ikke at støtte chokolade- og blomsterbutikkerne pga. sådan noget pjat. Der findes jo 364 andre dage på året, hvor man ligeså godt kan give lillemor en dusk”. Det er så sjovt nok ofte den slags mænd, der ofte glemmer det de øvrige 364 dage – inkl. Mors Dag – også. Kender dem. Har boet sammen med den slags…

Hvis du er mand, og du stadig læser med: DET ER EN FANTASTISK INVESTERING AT HOLDE HENDE DERHJEMME GLAD! Køb nu den blomst og nus lidt ekstra om hende i dag. Eller endnu bedre: grib støvsugeren og tøm vasketøjskurven. Hun vil æææælske dig for det. Mark my words.

Nå, men så er der jo alle os andre. Alle os, der ikke har en hjertenskær, som kan forkæle os i dag… eller de øvrige 364 dage om året. Og det er faktisk noget skidt for vores helbred. For vi kommer til at lide af hudsult. Ja! Du læste rigtigt: hudsult. Vi krammer og nusser simpelthen for lidt. Og det er ikke godt. Når vi netop krammer og nusser frigives der lykkehormon. Og det kan vi ikke få for meget af.

Så min opfordring – udover at gøre partneren derhjemme glad – er:

KRAM EN ENSOM. Og kram længe. Vi trænger helt sikkert til det 😍

Happy Valentine derude 💓

Ingen kommentarer:

Send en kommentar