Sider

tirsdag den 6. juni 2017

En sund krop i et sundt legeme (der holder ualmindeligt meget af kage)

Nå! Så fik jeg tilmeldt mig noget udendørs styrketræning. Er netop i dag blevet vejet og har fået målt både fedtprocent og røvtykkelse…

Min body age er 46. Det er sgu da meget godt! For en der ikke er i form, og som rent faktisk er 48… og et halvt.

Det bliver eddermame spændende at se om de kan motivere mig. Det er ikke rigtig lykkedes for nogen før. Jeg HADER at få pulsen op og jeg HADER at svede. Selvom det blot burde være en svag erindring, fordi det er så længe siden, så kan jeg helt tydeligt huske, hvordan det føles, når det brænder helt ned i lungespidserne, når man har ydet max. Føj! Hvor jeg hader den fornemmelse.

Min dårlige form kan naturligvis undskyldes med, at jeg har været igennem kræftbehandling, og det er gået rigtig meget udover mine muskler og jada jada jada… Kan du høre violinerne? 😉  Men let´ s face it: Jeg var også en slatten skid før jeg fik kræft. At det så ikke er blevet bedre af kemo og alt det andet lort, jeg har været igennem, er bare ærgerligt.

NU er det nu. NU skal der bygges lidt muskelmasse på det gamle skrog. Stay tuned. Vi starter på mandag 😃

Ingen kommentarer:

Send en kommentar