Jeg føler mig som en korkprop på åbent hav...Jeg skal nok holde mig flydende, men jeg har ingen kontrol og er nødt til blot at følge med, når vejret er barskt, bølgerne bruser eller når der er havblik. Alle aftaler er med forbehold... Det er meget trættende og opslidende. Når der er ro, så ved jeg, at det er stilhed før storm. Det kræver et enormt overskud og nogle dage er man bare mindre overskudsagtig end andre...
Lige i dag har jeg haft endnu en lille sejr. Jeg har været til yoga i en patientforening i Tappernøje. Det er ret langt at køre for en gang yoga og for at kunne køre derned i egen bil, var jeg nødt til at slippe det smertestillende medicin. I går var første dag, jeg ikke spiste noget medicin overhovedet i 2 måneder. Før alt dette var jeg typen, der indtog en halv kodimagnyl én gang i kvartalet - højst... I forløbet har jeg været oppe på 28 tabletter og piller i døgnet - det er mange!
Ydermere var jeg nødt til at skifte min gamle, elskede (men meget dårligt kørende) bil ud... Man må ofre sig, må man... Det hele lykkedes og jeg besøgte endda en tidligere, kær kollega på vejen derned. Hun var meget overrasket over, at jeg stadig ligner mig selv... Jeg nænnede ikke at fortælle hende, at jeg netop havde stået med en stor hårtot i hånden... Det er altså nu, at håret falder. Og det er jeg bare ikke parat til! Den store eufori over, at jeg havde mit eget hår til Pink-koncerten i lørdags er blegnet. Tårerne falder i samme takt som håret...
Jeg har i tusindvis af tanker, som jeg gerne vil dele med dem, som læser bloggen; men jeg har ikke kræfterne til at dele ud lige nu. Det er ellers god terapi at skrive... Og det glæder mig, hver gang jeg får feedback. Feel free to leave a comment on the blog :-) (vælg "anonym" som profil - den kan alle bruge. Men skriv lige dit navn, så jeg ved, hvem du er).
Nu kan jeg høre, at Sten har maden klar til Lillemor. Han er en fantastisk støtte - og så er han gudskelov ligeså flabet, som han plejer :-)
Hej Helle
SvarSletVed det er hundrede år siden, vi sidst så hinanden, men jeg følger troligt med på din blok. Synes det er sejt, at du vil dele dit liv med os andre, og håber virkelig at du holder modet oppe, så du fortsætter med at flyde ovenpå.....
Keep on fighting, Helle
Mange knus og tanker fra Susan
Hej Søde Helle,- Fuck hvor er det barskt - Du er sej og ved du nok skal holde dig oven vande :-D Du er i mine tanker hele tiden - ville ønske jeg kunner hjælpe mere og du ikke skulle igennm alt det her. Men det skal du og jeg ved du klarer det - det skal du søde søde Helle. Hvor er det godt du har Sten - til at støtte og hjælpe og ikke mindst være "flabet" .
SvarSletEr ikke et sekund i tvivl om at du kæmper med næb og klør og mens så husk at jeg og mange andre er hos dig i tankerne.
Knus og kærlige tanker til dig HElle
Hanne
Hej Helle !
SvarSletUps ! I 1986 var jeg i samme situation som du. Men selvom medicinmændene dengang vendte tommelfingeren nedad, så snød jeg dem. Og jeg mærker, at det også er dit mål! Jeg støtter dig ved at tænke meget på dig, og jeg glæder mig til at give dig et knus.
De kærligste tanker
John fra Assens